Lækre Klassiske Romkugler

Vi kender alle den situation, at vi har bagt til en fødselsdag eller andet arrangement og måske bliver det hele ikke spist op.Tit får jeg i hvertfald bagt for meget - og skal man så smide det ud.
Nej selvfølgelig ikke - der skal da laves Romkugler!
Kunne du tænke dig en opskrift??? 


Her får du MIN opskift.
De kagerester jeg har brugt er fra en Chokoladekager og Brownie - super lækkert, men du kan bruge alle slags kagerester - mums mums!

Denne opskrift får du ca 8-10 stk. Romkugler alt efter størrelsen.

Hvad skal jeg bruge:
600 gram Kagerester - jeg brugte som du ser overfor Chokoladekage og Brownie
5-6 spsk lækkert hindbærmarmelade
5-6 tsk Rom essens - hvis børn ikke skal spise med kan du bruge den samme mængde mørk rom
1 dl god mandelmel til at binde det sammen
Evt. 2 spsk kakao - det har jeg ikke brugt - da jeg valgte chokolade-kage-rester
Lidt overtrækschokolade - Jeg brugte en pose af det fra Odense Marcipan.

Hvad skal de rulles i når de er færdige:
Jeg brugte kokosmel for det kan vi rigtig godt lide, men du kan også bruge forskelligt sukker-krymmel eller hakkede nødder - du BESTEMMER!

Hvad skal jeg gøre:
Kom kageresterne i en blender og kør til det er smuldret.
Har du ikke en blender, kan det også gøres med hænderne.

Derefter tilsætter du hindbærmarmeladen og rom/rom-essen lidt af gangen.
Smag til undervejs. Husk at romsmager trækker mere frem efter massen har kølet af 1 time i køleskab, så lav den ikke for stærk.

Kom mandelmel i massen og rør det sammen til du har en god fast masse. Jeg brugte min KitchenAid, men du kan sagatens bruge en håndmixer eller hænderne.

Kom nu massen i køleskab i 1 times tid.
Det kan god være svært at vente, da det bare smager så mega godt!
Tik tak tik tak.... så er ventetiden ovre.

Form massen til Romkugler - store eller små du bestemmer helt selv.
Gør dine hænder lidt fugtige eller brug bage-hansker.
Smelt chokolade (den behøver ikke at være tempereret til dette). Dyp nu romkuglerne i chokoladen og derefter i den valgte krymmel.

Kom den igen i køleskab til chokolade er hård.
Åh ja ved godt du skal vente igen, men ikke så længe!
Tik tak tik tak - nu er de klar og kan serveres.
Lav en dejlig kop latte, så er det en sand fornøjelse.

Til jer der er mere til det sunde - har jeg også en opskrift på Daddel-kugler - skriv til mig på cludvigsen@icloud.com hvis jeg sende opskrift til dig på disse.

God dag til jer alle derude.
Kærligst Charlotte







Kommentarer

Populære opslag