søndag den 26. november 2017

JULE-KONFEKT med Marcipan og Salt Karamel


Hvem elsker ikke karamel - tjaaa jeg gør og har så lidt fundet ud af at SALT KARAMEL er helt fantastisk i kager, så hvorfor ikke også i min JULEKONFEKT - håber også du har lyst til at prøve.


Der bliver mellem 20-30 stk. konfekt af portionen alt efter hvor store du laver dem

Du skal bruge:
350-400 gr. råmarcipan Odense Marcipan eller Anton Berg 
ca. 1 dl Flydende Salt Caramel - jeg har købt Joe & Seph's Salted Caramel (billede nedenfor)
Små bløde karamelstykker - købt i Søstrene Grene
Frysetørrede Hindbær ril pynt fra Exotic Mix
1 ds Rosa Støv Pulver fra Odense Marcipan - Købt her
1 lille pose Lys overtrækschokolade fra Odense Marcipan til pynt
1 pose mørk overtrækschokoladefra Odense Marcipan

Ting fra Odense Marcipan - Købt her

Sådan gør du:
Rul marcipanen i kugler i en størrelse der passer dig. Lav et hul i marcipan-kuglen med skaftet af en te-ske og kom salt caramel i hullet (fyld op til kanten). Jeg kommer caramel i en sprøjtepose og klipper et lille hul, så er det meget nemmere at få i. Så skal der overtrækkes med mørk chokolade.

Smelt overtrækschokolade og temperere chokoladen, så den kommer under 40 grader (gerne omkring 32-35 grader), så får den den helt rigtige konsistens og "knæk" på chokoladen

Nu er du klar til at overtrække.
Overtræk først med den mørke pynt med de frysetørrede hindbær og 2 små karamelstykker på hver og lad det størke.
Når dette er tørt kommer du lidt lyschokolade i en sprøjtepose og klipper et lille bitte hul, så du kan trække nogen fine striber i zig zag over chokoladen, Pensl nu karamel-stykkerne med det Rosa Støv Pulver fra Odense Marcipan (kan undlades)

Klar til at nyde et stykke dejligt konfekt til kaffen eller gløggen!

God fornøjelse og Glædelig Jul
Charlotte
Charlottes Cupcake Bakery

Denne Salted Caramel Sauce er den jeg har brugt og den kan købes i Bilka
Send en kommentar