søndag den 18. marts 2018

Muffin a la drømmekage

Denne opskrift fandt jeg første gang på https://bagvrk.dk/?s=Mille+Marie+muffin og blev så begejstret at denne måske jeg prøve, så her er opskriften som du ikke vil undvære i din opskriftsamling - Tak til bagvrk.dk for god inspiration til nytænkende kager i gamle "klæder"!!


Vi kender alle DRØMMEKAGEN fra Brovst - og hvem elsker ikke den - det er der ihvertfald rigtig
mange blandet vores familie og venner der gør.......... men tænkte så - den kan man da også lave som en muffin, så blev til disse lækre Muffin a la Drømmekage!

Jeg deler som altid mine opskrifter med DIG!

Så os går i gang med bagningen, så der kan hygges med kage senere.


Der bliver ca. 24 stk. muffin af denne opskrift

Det skal du bruge:

Muffins
250 gr smør (rigtig smør ikke margarine)
250 gr sukker
1 1/2 tsk. vanillesukker
150 gr marcipan
4 æg
250 gr mel
2 tsk. bagepulver
4 spsk. kærnemælk (eller mælk)

Fyld til muffins
250 gr smør (jeg foretrækker rigtig smør og ikke margarine)
200 gr kokosmel
500 gr brun farin
1 dl mælk

Sådan gør du:

Muffins
Varm ovnen op til 175° (alm. ovn, ikke varmluft.) og læg 24 papirforme i en muffinform med 12 huller. Papirformene må gerne have lidt høje kanter så de kan holde på fyldet.
Pisk smør, sukker og vanillesukker godt sammen, så det bliver lyst og lidt luftigt.
Riv marcipanen groft og rør den i. Tilsæt æggene et ad gangen, pisk godt mellem hvert æg.

Kom mel og bagepulver sammen i en skål. Rør halvdelen af melet i, derefter de 4 spsk. kærnemælk og så resten af melet. Rør ikke for meget, for så bliver kagerne kompakte.

Skal kun lige blandes rundt evt. med en dejskraber 

Fordel dejen i muffin formene og bag kagerne i 20-22 min.  HUSK det kan variere fra ovn til ovn.
Lad dem afkøle et par minutter, stadig i formen, mens du laver fylder (det vigtigste) og skruer ovnen op til 220°.
Bland de fire ingredienser til fyldet i en gryde og varm det op til smørret er smeltet, og du kan røre det godt sammen. Du skal ikke varme det yderligere, for så bliver remoncen tynd.
Tag gryden af varmen.


Skær en smal cylinder ud af midten af hver muffin, enten med en smal kniv eller hvis du har en muffins-udhuler. Du skal ikke bruge disse kagestykker til noget, så spis dem bare. 

Lidt glæde skal der være ved at bage - selvfølgelig udover at spise dem!


Fordel fyldet nede i og ovenpå de 24 muffins og bag dem i yderligere 5 minutter. Lad dine DRØMMEKAGE Muffins afkøle, før du fjerner dem fra den faste muffin form.

Vær hurtig, når du serverer kagerne, så du sikrer dig, at du selv når at få én. De er væk på et øjeblik, og man kan godt spise to eller flere



Kaffen laves og serveres sammen med kagerne.
God Bagelyst!

Kagehilsner fra Charlotte

Charlottes Cupcake Bakery

Opskrift lån af https://bagvrk.dk/?s=Mille+Marie+muffin

Send en kommentar