Hjemmelavede brunkager i forskellige figurer

Brunkager er også i mit univers noget der er et must til jul. Alle de dejlige julekrydderier er simpelthen bare grundlag for den perfekt julestemning.
Jeg deler denne fantastiske opskrift med DIG til DIN Julebagning

Der bliver ca 30-35 stk brun kager alt efter størrelsen af figurer
Du skal bruge:
250 g smør ( rigtig smør ikke margarine)
250 g rør sukker
125 g sirup fra Dansukker
2 tsk potaske
2 tsk stødt nellike
3 tsk stødt kanel
70 g hakkede mandler (kan undlades)
500 g hvedemel
Sådan gør du:

Kom smør, rørsukker og sirup i en gryde. Varm blandingen op til kogepunktet (det må ikke helst ikke koge) under omrøring.
Opløs potaske i lidt kogende vand.
Rør potaske-vand, nelliker, kanel og hakkede mandler i smørblandingen. Lad blandingen ned til stuetemperatur.
Rør melet i blandingen til dejen er ensartet.

Lad nu dejen hvilken 15-20 i køleskab eller bare et køligt sted.

Tænd nu ovnen på 185 grader varmluft.

Nu er vi klar til at rulle dejen ud.
Kom lidt mel på bordet så dejen ikke hænger fast - rul nu dejen ud en passende tykkelse og stik dejen ud med lige de figurer du elsker til jul. Jeg brugte stjerner,  hjerter, kagemand, men du bestemmer selvfølgelig selv hvad du vil bruge.

Du udstukkede kager lægges på en bageplade med bagepapir - læg med med ca. 3 cm mellemrum så de ikke flyder sammen.
Når ovnen har nået den ønskede temperatur, bages kagerne i ca. 5 min. (kan variere fra ovn til ovn).

Når kagerne er bagt lægges de på en rist ti afkøling og de opbevares bedste i en Julekagedåse.

God bagelyst og God Jul

Kommentarer

Populære opslag