Raspberry And Liquorice Cupcakes

Uanset om du er med på bølgen medl "lakrids-i-alting, så kommer du ikke udenom, at disse Cupcakes er helt uimodståelige og 100% vanedannende. Sødme og syrlighed spiller godt op mod hinanden.
Inspiration fået af Mariam Mistry fra www.serenitycupcakes.dk


Inspiration fået af Mariam Mistry fra www.serenitycupcakes.dk
Der bliver ca. 20 stk af denne portion

Raspberry and  Liquorice Cupcake with White Chocolate

Du skal bruge:
2 æg
300 gr. sukker
300 gr. hvedemel
3 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
1,5 dl mælk (kan udskfites med appelsin-saft eller Kokosmælk)
200 gr. smeltet smør
100 gr Lakrids Marcipan (Johan Bülow)
1-2 spsk Johan Bülow Raw Liquorice Powder
250 gr frosne Hindbær
200 gr god hvid chokolade
Johan Bülow Raw lakrids til pynt + evt. sukkerhjerte efter smag


Sådan gør du:
Pisk æg og sukker til en luftig masse.
Riv marcipanen og rør det i æggemassen. 
Tilsæt de tørre ingredienser og pisk det sammen med mælken
Vend det smeltede smør forsigtigt ned i dejen til massen er ensartet blank.
Kom de frosne hindbær i en frostpose og knus dem med en kagerulle.
Hak den hvid chokolade groft.
Bland hindbær og chokoladen i dejen.
Fyld dine cupcakeforme op (2/3-dele) 
Bag den midt i ovnen ved 175 grader uden varmluft i ca. 20. min.
Lad dine cupcake køle af i bageformen, da de så bedre holder formen.

Merenque frosting
Du skal bruge:
400 gr. flormelis
2 dl pasteuriserede æggehvider

Sådan gør du:
Alle ingredienserne blander i en skål og piskes til det er helt stift. Pisk ved højeste hastighed. 
HUSK at bruge frostifngen med det samme, da den ellers falder sammen. 
Sprøjt dine afkølede cupcakes med tyl 1M eller hvad du nu har.

Pynt med lakrids pulver og sukkerhjerter.


Kan stilles i køleskab. Falder dog en lille smule sammen i Merenque-frostningen efter et døgn, men de smager stadig fantastisk.


God fornøjelse med bagningen og jeg kan kun sige mums mums!

Kommentarer

Populære opslag