Sommer-mandelkage med hindbærfyld

Kan varmt anbefale den både til kaffen i haven eller til desserten til en hyggelig sommerfest.

God fornøjelse med bagningen og har du spørgsmål, så skriv til mig her på siden eller på charlotteludvigsen@mail.dk

Kagehilsner Charlotte


Mandelbunde 
Det skal du bruge:
1 vanillestang
3 æg
140 gr sukker
75 gr hakkede mandler 
120 gr mel 
1 tsk bagepulver
Sådan gør du:
Pisk sukker, vanille og æg tykt. Bland hakkede mandler, mel og bagepulver. 
Vend mel og mandler forsigtigt i æggeblandingen. 
Smør en springform (ca. 26 cm) og kom dejen i. 
Bages 20-25 min ved 175 grader (alm. ovn). Kagen skal være gylden.
Når den er kølet helt af deles den i to med en kagedeler.
Hindbær fyld
Det skal du bruge:
1 vanillestang
6 blade husblads
300 gram hindbær
70 gram sukker
½ liter piskefløde
Sådan gør du:
Læg husblads i blød i koldt vand i ca 30 min. Varm sukker, vanillekorn og hindbær.
Pisk fløden let. 
Vrid husbladsen og smelt den i den varme hindbærblanding. 
Hæld i en ny skål. Pisk ca. 1/3 af den piskede fløde hurtigt i. 
Vend derefter den sidste 2/3 af fløden i forsigtigt. 
Samle kagen 
Sådan gør du: 
Brug den springform der er bagt i og kageplast. Læg den ene bund nederst, fyld ca. 1/3 af  fyldet i. Put den næste bund i, pres let. Fyld 1/3 af fyldet i. 
Dæk kagen til med husholdningsfilm og stil i køleskab i et par timer, gerne natten over. 
Den sidste 1/3 fyld gemmes til pynt.
Pynt 
Det skal du bruge:
150 gram hakkede mandler 
1/3 fyld
Lidt jordbær, blåbær og hindbær
Usaltede pistacienødder
Sådan gør du:
Det overskydende fyld er blevet stift i køleskab og piskes let med et piskeris. Alle sider 
smøres op, en lille klat kan evt. gemmes til rosetter. Kagen pyntes med den friske frugt, hakkede 
mandler, hakkedepistacienødder og til sidst nogle rosetter af fyld.
Vi har pyntet kagen med lidt chokolade-gitter, men brug fantasien og lav din egen kage!

   

Kommentarer

Populære opslag