Vanilje/marcipan cupcakes m/lime og hvid chokolade frosting

Cupcake til konfirmation - virkelig lækre og friske 
                   
                    
Vanilje/marcipan cupcake m/lime og hvid chokolade frosting
(Fyld af chokolade mousse i midten)
Du skal bruge:
2 æg
300 gr. sukker
300 gr. hvedemel
3 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
2,5 dl mælk
200 gr. smeltet smør
100 gr. Rå marcipan

Sådan gør du:
Pisk æg og sukker til en luftig masse.
Riv marcipanen og rør det i æggemassen. 
Tilsæt de tørre ingredienser og pisk det sammen med mælken. 
Vend det smeltede smør forsigtigt ned i dejen til massen er ensartet blank.
Fyld dine cupcakeforme op (2/3-dele) 
Bag den midt i ovnen ved 175 grader uden varmluft i ca. 15. min.
Lad dine cupcake køle af i bageformen, da de så bedre holder formen.
Så er de klar til chokolademousse i midten

Udhul dine cupcake med en cupcake-udhuler
Fyld chokolademousse i hullet og dæk til med lidt af det overskydende kage. 
Du kan selv lave en chokolademousse eller købe noget der blot skal blandes op med piskefløde, du kan også bruge Nutella eller karamelcreme. 

Lime/hvid chokolade frosting
Du skal bruge:
250 gr. blødt smør (skal være rigtig smør ikke margarine)
450 gr. flormelis
4 tsk. vaniljesukker eller 2 tsk vanilje-ekstrakt
1 dl lime sirup
100 gr god hvid chokolade (kan bruges mere hvis du ønsker)

Sådan gør du:
Alle ingredienserne blander i en skål og piskes til en luftig creme med din elpisker. Når du kan trække frostingen op i en spids og den ikke falder sammen er den klar til brug.

Jeg har pyntet med fondant blomster efter min kundes ønsker, men du kunne også pynte med lækker frisk frugt. 

God fornøjelsé med bagningen

Kommentarer

Populære opslag