Cupcake m/kirsebær frosting

En lækker og frisk cupcake

Opskrift svarer til ca. 24 stk. cupcakes i alm. størrelse

Vanilje Cupcakes m/chokoladestykker
Du skal bruge:
2 æg
300 gr. sukker
300 gr. hvedemel
3 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
2,5 dl mælk
200 gr. smeltet smør
150 gr mørk chokolade

Sådan gør du:
Pisk æg og sukker til en luftig masse. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk det sammen med mælken. Vend det smeltede smør forsigtigt ned i dejen til massen er ensartet blank.
Fyld dine cupcakeforme op (2/3-dele). 
Bag den midt i ovnen ved 175 grader uden varmluft i ca. 15. min.
Lad dine cupcake køle af i bageformen, da de så bedre holder formen.
Så er de klar til frosting!

Kirsebær Frosting
Du skal bruge:
250 gr. blødt smør (skal være rigtig smør ikke margarine)
450 gr. flormelis
4 tsk. vaniljesukker eller 2 tsk vanilje-ekstrat
1/2 dl Monin Kirsebær Sirup (mere eller mindre efter smag)
1-2 tsk Kirsebær Pulver


Sådan gør du:
Alle ingredienserne blander i en skål og piskes til en luftig creme med din elpisker. Når du kan trække frostingen op i en spids og den ikke falder sammen er den klar til brug.

Pynt med frisk frugt - jeg havde ikke lige nogen kirsebær, så det blev jordbær

Kommentarer

Anonym sagde…
Hej,
Super fin side med mange gode opskrifter.
Er helt vild med din afpyntning af dine cupcakes.
Desuden er jeg helt vild med at du bruger sirup i din frosting, det må jeg prøve næste gang jeg laver cupcakes. Har nemlig gang i en rabarber sirup.
Christina
Tusind tak Christina - prøver bare at dele min erfaring og ideer med jer andre kage- og cupcake elskere!
Unknown sagde…
Hej Charlotte.
Hvor køber du din sirup?
Hilsen Kristina
Hej Kristina
De sirup jeg bruger er fra Monin - jeg har købt de fleste af mine i Tyskland - Scandinavian Park, da de er billige der og de har mange at vælge imellem.
De er super lækre både til kage, men også til din Cafe Latte.
Tak fordi du kiggede forbi min blog!

Populære opslag