Vild med bagning


Bagning er for mig terapi. Er jeg inde i en stresset eller travl periode, kommet forklædet og melet frem og der skal bages.  Det skal så siges, at jeg ikke kun bager, når jeg er trist eller stresset, for det er da heldigvis sjældent, men bagning er for mig bare en slags terapi for sjælen - og hvem vil ikke glæde andre med lidt lækkert hjemmebag.

Hvad er det så jeg bager??


Denne lille skønne kage er fra min datters 30 års fødselsdag, som hun holdt med alle sine venner - det her var desserten og opskriften finder du her



Cupcakes er nok en af mine største passioner, det er en dejlig lille sød kage, jeg kan pynte præcist som jeg vil. Kagen og topping hører sammen og ingen af delene kan undværes. Jeg har gennem tiden lavet rigtig mange Cupcakes til forskellige arrangementer såsom fødselsdag, barnedåb, bryllup, konfirmation og bare til en festlig anledning.
DENNE LILLE KAGE GØR BARE NOGET STORT PÅ ETHVERT KAGEBORD

og ellers bager jeg også pandekager og boller og gerne sammen med min Børnebørn - Philipa vil rigtig gerne være med, hvor Oscar bare elsker at være med til at spise dem.



Mine børnebørn Oscar og Philipa elsker mine pandekager. Jeg synes det er skønt når Philipa vil hygge med bagning. Selvom hun kun er 2,5 år så hygger vi virkelig. Hun er god til det og kan holde fokus.
Du finder opskriften på pandekagerne her - ønsker du dem en farve, så tilsæt lidt frugtfarve i grøn eller rød!



Her er mormor og Philipa i gang med lækre sunde boller - disse kan du finde opskriften på her
Se det færdige resultat


Som sagt elsker jeg bagning både af brød, kager, cupcakes og større kager. For mit der det vigtig at kagerne smager godt og at de selvfølgelig og visuelt er flotte at se på. Engang var jeg meget til fondant, men med tiden er jeg blevet mere fan er pyntning med frugt, marcipan og chokolade. Synes bare at smagen er bedre.
Det skal siges, at ønsker nogen en dåbskage, fødselsdagskage eller andet pyntet med fondant, kan det sagtens lade sige gøre.


Her ses dåbskagen fra Philipas dåb den 11. november 2017
Den var overtrukket med fondant og pyntet med smørblomster - en rigtig flot og piget kage.

Til Oscar 1 års fødselsdag var det også lavet en lagkage både til ham og til hans gæster - han var vild med kagen.

Opskriften på fødselsdagskagen kan du finde her på bloggen.
En glad lille Oscar til hans fødselsdag - mums mums en lækker kage.
Hans små fingre var også en kagen!

Dejlig at du kigger med og husk du kan altid smide en kommentar eller skrive til mig på min mail
Rigtig dejlig dag til dig.

GOD BAGELYST fra Charlotte

Kommentarer

Populære opslag