Lækre Luksus Romkugler a la Charlotte


Hvem elsker ikke romkugler - det gør vi i hvertfald i vores familie.
Der er næsten altid lidt kagerester i fryseren, så man hurtigt kan få lavet en gang romkugler, hvis børnebørnene skulle komme forbi.

Jeg overtrækker altid vores romkugler med chokolade, da de så ikke bliver så bløde at spise, og så kan de også pyntes fint, når de er overtrukket med hvid, lyserød eller brun chokolade.


Her får du MIN opskrift.
De kagerester jeg har brugt er fra en Chokoladekager, Brownie og Mazarin kahe - super lækkert, men du kan bruge alle slags kagerester - mums mums!

Denne opskrift får du ca 8-12 stk. Romkugler alt efter størrelsen

Jeg har lavet 2 varianter - det bliver svært at vælge!!


Hvad skal jeg bruge:
600 gram Kagerester - jeg brugte som du ser overfor Chokoladekage, Brownie og Mazarin
5-6 spsk lækkert hindbærmarmelade
5-6 tsk Rom essens - hvis børn ikke skal spise med kan du bruge den samme mængde mørk rom
1 dl god mandelmel til at binde det sammen
Evt. 2 spsk kakao - det har jeg ikke brugt - da jeg valgte chokolade-kage-rester
Lidt overtrækschokolade - Jeg brugte Callebaut Mørk Chokolade og Ruby Chokolade
Krymmel efter eget valg, Kokosmel evt. Grønne Pistacienødder

Hvad skal de rulles i når de er færdige:
Jeg brugte kokosmel på den ene og krymmel på den anden, for det kan vi rigtig godt lide, men du kan også bruge forskelligt sukker-krymmel eller hakkede nødder - du BESTEMMER!

Hvad skal jeg gøre:
Kom kageresterne i en blender eller rørermaskine - og kør til det er smuldret.
Har du ikke en blender, kan det også gøres med hænderne.

Derefter tilsætter du hindbærmarmeladen og rom/rom-essen lidt af gangen.
Smag til undervejs. Husk at romsmager trækker mere frem efter massen har kølet af 1 time i køleskab, så lav den ikke for stærk.

Kom mandelmel i massen og rør det sammen til du har en god fast masse. Jeg brugte min KitchenAid, men du kan sagatens bruge en håndmixer eller hænderne.

Kom nu massen i køleskab i 1 times tid.

Det kan god være svært at vente, da det bare smager så mega godt!

Tik tak tik tak.... så er ventetiden ovre.

Form massen til Romkugler - store eller små du bestemmer helt selv.
Gør dine hænder lidt fugtige eller brug bage-hansker.

Smelt chokolade (den behøver ikke at være tempereret til dette). Dyp nu romkuglerne i chokoladen og derefter i den valgte krymmel.

Kom den igen i køleskab til chokolade er hård.

Åh ja ved godt du skal vente igen, men ikke så længe!

Tik tak tik tak - nu er de klar og kan serveres.
Lav en dejlig kop latte, så er det en sand fornøjelse.

Til jer der er mere til det sunde - har jeg også en opskrift på Daddel-kugler - skriv til mig på cludvigsen@icloud.com hvis jeg sende opskrift til dig på disse.

God dag til jer alle derude.
Kærligst Charlotte

Kommentarer

Populære opslag