Klassisk Jordbær Tærte i Glas

Vi kender alle den klassiske Jordbærtærte med mazarinbund, chokolade, vaniljecreme og jordbær. Vi kan hurtig blive enige om at den er fantastisk og noget næsten alle elsker.

Jeg har tænkt lidt utraditionelt og alligevel med respekt for de klassiske, lavet jordbær-tærte i portionsglas, lige klar til servering til dine gæster eller bare som ekstra hygge på en Sommerdag!

Lyder det ikke lækkert ...... her får du opskrift!

Der bliver ca. 14-16 portioner af denne opskrift

Det skal du bruge:
Mazarin-bunden
400 g Råmarcipan
400 g smør (skal være rigtig smør ikke magarine)
350 g sukker
8 æg
100 g hvedemel
ca. 300 gr. mørk chokolade i god kvalitet

Sådan gør du:
Mazarin-bunden
Tænd ovnen på 175 grader varmluft
Pisk marcipan, smør og sukker sammen. Rør æg i l og til sidst røres mel i.
Hæld dejen i en smurt form ca. 40x50 cm
Sæt i ovnen ca. 30 min Bagetiden kan variere fra ovn til , men mazarin- bunden må endelig ikke få for meget, den skal føles lidt ubagt.
Når mazarinbunden er færdig, tages den ud af ovnen og mens den er varm kommes chokolade på.
Hak den mørke chokolade meget fint (jeg gjorde den mens bunden bagte, så det var klar når den var færdig. Drys chokoladen ud over den varme kage, smør evt. lidt ud så det kommer på hele bunden.
Lad derefter kagen køle af i formen eller på en rist.

Så er vi klar til at stikke mazarin bunden ud i små kager.....!

Det er vigtig at glas og størrelse på den kage du stikker ud passer sammen, ikke for lille og ikke for stor - der skal være lidt luft i sider, ellers er det svært at få dem ned i glasset.

Håber det giver mening, eller skriver DU bare til MIG

 Så er du klar til at gå i gang med vanilje-cremen.

Det skal du bruge:
Vanilje-cremen
1 - 1,5 vaniljestang (efter smag)
4 dl mælk (jeg brugt mini-mælk)
4 æggeblommer (jeg brugte pasteuriserede æggeblommer, men ikke nødvendigt)
2 spsk majsstivelse
4 spsk sukker (rørsukker kan bruges)

Sådan gør du:
Vanilje-cremen
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen  Skil vaniljekornene fra hinanden ved at blande dem med sukker med en lille kniv.
Rør vaniljesukkeret sammen med æg og majsstivelse. Varm mælken i en gryde og kom vanilje-æggeblandingen i gryden. Rør rundt til det tykner og tag det straks af varmen.
Hæld vaniljecremen over i en skål og lad den køle ca. 15 min.

Det skal du bruge:
Pyntning af tærten i glas
1-2 bakker Jordbær - alt efter størrelsen
evt lidt jordbærsirup, men det kan sagtens undlades
lidt hakkede "usaltede" pistacienødder (jeg bruger altid der fra www.exoticmix.dk - det er så godt og rigtig grønt som det skal være)
 

 Sådan gør du:
Pyntning af tærten
Læg den afkølede vanilje-creme på tærten. Jeg kom vaniljecreme i en sprøjtepose og kom det på tærten via den - brug evt. med et helt normalt hul og sprøjt fra midten af bunden ind cremen støder på glasset - det løber ikke ned. Stil glassene på køl og pynt med jordbær et par timer før servering.
Drys med de skønne grønne konditor pistacie-nødder (kan undlades) - det sætter bare lige prikken over i'et.

Kan er nu klar til servering - uanset og det er sommer eller ej.
Skriv endelig til mig her på bloggen, hvis der er spørgsmål eller blot en fortælling om hvad du synes om min opskrift.

Mange Bagehilsner fra
Charlottes Cupcake Bakery

Kommentarer

Virkelig lækker alternativ til alminde jordbærtærte
Mums Mums

Populære opslag